![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Link: Værd at besøge i Berlin
Berlin - Glienicker Brücke
Glienicker Brücke - Efterår 2020
Glienicker Brücke forbinder Berlin og Potsdam, men under den kolde krig gik grænsen mellem øst og vest på midten af broen og det var her en berømt spionudveksling fandt sted, da de to supermagter, USA og Sovjetunionen, udvekslede to topspioner. USA byttede den pågrebne russiske agent,Rudolf Iwanowitsch Abel mod deres nedskudte U2-pilot, Kaptajn Francis Powers d. 10 februar 1962.
Glienicker Brücke
eller "Enhedsbroen"
Det er også denne bro, der
refereres til i Spielbergs glimrende film ”Bridge of Spies”, hvor Tom Hanks har
hovedrollen som ham, der formidler udvekslingen af de to spioner.
Under den kolde krig rekrutteres en amerikansk advokat (Tom Hanks) til at
forsvare en arresteret sovjetisk spion i retten og derefter hjælpe CIA med at
lette udvekslingen af spionen med den sovjetiske erobrede amerikanske
U2-spionflypilot, Francis Gary Powers.
Bridge of Spies - Spielbergs film fra 2015
Den russiske agent, Rudolf Iwanowitsch Abel
Mange husker også billederne
af broen fra perioden omkring murens fald, hvor de
østtyske biler, trabanterne eller ”trabierne”, som de blev kaldt, kom kørerne
over grænsen mellem DDR og Forbundsrepublikken for at besigtige vesten, som de
fleste kun havde kendskab til fra radio og TV.
Glienicker Brücke - November 1989
Gennem årene forsøgte flere at flygte via broen til vesten. Således den 11. marts 1988 omkring kl. 02, hvor tre flygtninge fra Potsdam brød gennem barriererne på broen til Vestberlin i en stjålet standard W50-lastbil. Efterfølgende blev afspærringerne på broen yderligere udbygget.
Glienicker Brücke efter åbningen af broen
Nær broen er der et skit med den sigende tekst:
Glienicker Brücke
"Dem, der gav den navnet "Enhedsbroen", byggede også Berlinmuren, trak pigtråden
og skabte "dødsstriben". Dermed forhindrede de sammenholdet".
Glienicker Brücke Fotos og video (klik på videoen herover) Fotos: D Weber, A&D Produktion
D E F
G H I J K
L M N O P Q R S
S T U V X Y Z
Rekreative områder:
Mad og drikke:
En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Lidt historie om Berlinmuren 13. august 1961 - 9. november 1989
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø.
I DDR havde man dog det problem, at mange af dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger.
Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Velkommen til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man anslår, at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde frem til murens fald i 1989.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961 Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
Notaufnahmelager Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989.
I hele perioden fra 1961 – 1989 anslår man, at der var mere end 5000 flugtforsøg og at lidt mere end 3000 personer blev pågrebet. En del af disse flugtforsøg skete gennem de 57 flugttunneller, der blev gravet under Berlinmuren. I alt formodes det at 190 døde under flugtforsøg.
2. Verdenskrig og Berlinmuren - selv efter demontering - har selvfølgelig sat sit præg på byen Berlin og ingen tvivl om at disse begivenheder har haft en kolossal historisk betydning, men man skal ikke glemme, at Berlin også er en yderst interessant og en moderne storby, hvor livet leves og hvor de kulturelle tilbud er legio.